Karate
er mange ting, og der er nok ikke to personer der vil definere det på
samme måde. I sin tid startede jeg karate, for godt og vel 32 år
siden, hvor jeg var knapt 15 år, for mig i starten var det
spændingen ved at lære karate, altså at lære at slås, og at
teste sig selv fysisk, det er ofte hvordan det starter.
”Man lærer at flytte sine egne grænser og udvikle mental, emotionel og fysisk robusthed og styrke. Man lærer respekt for andre i hyggeligt samvær.”
– Arkalo Nørby 2 Kyu
Som
barn har jeg været et mobbe ”offer” igennem min barndom, et mål
for spot, og nem at få ned med nakken. Jeg har altid været en stor
person, så ingen har nogen sinde turde gå efter mig en af gangen,
altid 3-5 stykker, så de var sikre i deres sag, og i mange år var
det hvordan det gik til. Jeg manglede modet, selvværdet, og
selvtilliden til at gøren noget ved situationen, altså følelsen af
magteløshed.
I
karate, var jeg også den fysisk største, da i Australien stod jeg
som regel et hovedet højere end mine jævnaldrende, da 190cm er ret
høj der nede. Da jeg startede, ville Instruktøren ikke sætte mig
sammen med hvid bælterne, og jeg blev sat sammen med lilla, stort
set med det samme.
”Karate er en velegnede sport til hele familien, alle kan dyrke det sammen, alder og køn har ingen betydning.”
– Frank Christensen 8 Kyu
Det gav en del
knubs – den gang var karate noget med at lære ved at når det ikke
blev gjort rigtigt gjorde det ondt, øvelser skulle gentages 100’er
af gange før næste øvelse, men med en modstander der skulle presse
dig til at blive bedre. Missede du de første par slag, blev du
ramt, og du sørgede for ikke at misse de næste 90 slag. Det var
blive god, eller mærk konsekvensen.
En del mere
ekstrem end den moderne undervisning, men dog meget effektiv. Jeg
begyndte at opleve mine reflekser blev hurtigere, jeg kunne bevæge
mig hurtigere, og reagere hurtigere end mit hovedet kunne følge med
til. Dette var forventelig da det var jo fysisk træning,
armbøjninger, reaktions træning, parader, forsvar og angreb, men
det der overraskede mig var den mentale træning der kom igennem den
fysiske.
”Før blev jeg hurtigt vred. Nu har jeg nemmere ved at finde ro. Og så har jeg fået nogle gode venner”
– Frederikke 8 Kyu.
I skolen havde
mine plageånder opdaget at jeg gik til karate, så de begyndte at
bruge det imod mig, de ville havde mig ned med nakken. Men.. I
stedet for at trække mig som jeg plejede, vendte jeg mig om til
fyrene, og sage, ”jeg gider simpelthen ikke det her mere, så enten
tager vi det på sportspladsen til frokost, eller I lader mig være”,
så var scenen sådan set sat.
Det var imod
alle reglerne for klubben at bruge karate, selvom i Australien, er
selvforsvar toleret meget mere end i Danmark, men jeg vidste dog
også at jeg kunne godt give ham bank – 2 års karate træning
havde lært mig hvad jeg kunne, men hvorfor skulle jeg sænke mig til
hans niveau?
Folk der aldrig
har trænet kampsport eller karate, ved ikke at det sjældent bruges
uden for klubberne, da reglerne forbyder det, mens de også ikke ved
at vi må kun bruge det til selvforsvar, ikke til angreb. Dog er
der flere ting Karate som f.eks. at finde din modstanders svaghed, og
i dette tilfælde var det uvidenhed, frygt og tvivl, men hvordan
bruger man disse til at afvæbne din modstander?
Frokosten kom,
og jeg gik ud på sportspladsen, hvor ca 1000+ elever havde samlet
sig, i forventning om en slåskamp, sjovt nok havde lærerne endnu
ikke fundet ud af der var noget usædvanligt i gærde, så det var
lavet en ring af mennesker, og i midten stod min modstander og
ventede. Spørgsmålet var, hvordan kunne jeg bruge hans tvivl og
frygt i mod ham, uden at komme til at brug vold, disse tanker havde
jeg ?
Jeg ankom til
center af cirklen, og min modstander gjorde klar til at slås – jeg
have ikke travlt, jeg ville varme op først
– ”Jeg gad
ikke slå skulderen af led for at banke ham, så jeg ville varme op”
Dette gik han
modvilligt med til så jeg fik mine venner til at stå og være mål,
først for nogle stræk øvelser – mens jeg observerede min
modstander, så begyndte jeg med at varme ben op, højere og højre
spark – min modstander vare ved at være ret meget i bekneb. Det
blev så at satse stort et par spark i hovedet højde (jeg kunne ikke
cirkel spark på det tidspunkt, så bare en ”mae geri” – front
spark), og jeg kunne se nervøsiteten eksplodere i hans ansigt…
Jeg gik hele vejen til en ”tobi mae oshi geri”, som er et dobbelt
hop spark – ser ud af mere end det er, men effekten udeblev ikke.
”Karate for mig er en stor del af min livsstil og påvirker mit fysiske såvel som mit mentale helbred og sikrer at jeg er i absolut balance.”
– Nick Dahl 1 Kyu
Jeg vente mig
om, og kiggede på min modstander, mens jeg annoncerede at ”jeg var
klar” og gik i ”camai” kamp stilling, og ventede, og
ventede..
Der blev helt stille. Jeg ventede, roligt, med
fokus på min modstander..
Han gik til den
ene side…
Han gik tilbage
til den anden side..
Han gik om bag
ved mig (men jeg vidste at han ikke ville lave et kujon angreb
bagfra, foran hele skolen, han ville tabe ansigt) – jeg blev stående
og fulgte ham med hovedet.
…. Han
gik sin vej, – med højlydt protester fra alle eleverne..
Den første lære
ankom, få sekunder senere og ville vide hvad der gik for sig
”ingenting var svaret, med et stort suk fra publikum”.
Jeg havde
derefter ikke problemer med at blive mobbet, de forsvandt som dug for
solen, og resten af min skole tid var fredeligt – dog sørgeligt at
jeg skulle så langt hen for at ordne det.
Karate betød at
jeg havde opdaget min egen selvværd, fandt min selvtillid, og min
selvrespekt den dag, Jeg havde fundet ro i sindet, evnen til at
tænke i pressede situationer, jeg kunne tage kontrol over min
situation, og var ikke længere magtesløs, men jeg bemærkede ikke
forandringen selv igennem træningen.
Træningen havde
give mig disse værktøjer, så jeg behøvede ikke bruge vold, jeg
kunne holde hovedet klar, og tænker hurtigere og mere præcist end
min modstander, og vandt uden så meget som at løfte en finger.
Det vi træner i
Dojoen, er noget der maksimal skal bruges i under 5% af situationer –
kampen, men 95% af tilfældene er det ikke kampen der beskytter os,
men vores mentale tilstand som kommer som en bivirkning af træningen
i karaten, og Instruktørens vejledning.
Karate er mere
end kampsport, og lære at slås, selvom det er hvor det starter for
det fleste – men i realitet er det personlig udvikling på højt
niveau. Det er en livsstil, hvor respekt for andre og sig selv er i
højsæde, hvor selvtilliden, og selvværdet bliver bygget op igennem
træningen, fordi Karate (eller andre kampsport) har en fokus, at der
er kun en reel modstander, den sværeste, du nogensinde vil møde i
hele dit liv – dig selv. Kan du klare denne modstander, er alt
andet nemt.
Dog er det ikke en erstatning af en sund
livsstil, da sundheden kræver også en sund kost, som giver en
sundere krop, i kombination er det fantastisk, giver mere energi,
kraft, og lyst til livet.
Der er ikke
nogen behov for at jagte igennem bælter, og status, det er ikke om
at komme hurtigst igennem graderne, da det er bedre at komme rigtig
igennem bælterne, lære tålmodighed, respekt, og kontrol, som leder
hen til selvtillid og selv respekt.
Hvis du falder,
eller gør noget galt, er det meste der vil ske, at nogen trækker på
smilebåndet, der er ingen der griner, fordi vi har alle været der,
uden undtagelse!
”Jeg underviser i karate, for at hjælpe andre til at finde deres interne styrke – det er en gave for livet, ikke for at lære dem at slås – det kan de allerede”
– Michael Nielsen 1. kyu
Karate giver nogle værktøjer der er gavnligt livet igennem,
sammenhold, selvværd, selvdisciplin, og respekt for sig selv og
andre. Dette er de grundlæggende værdier som Karaten giver dem der
vælger at studere, og tage det til sig, det er ikke noget der
direkte undervises i, men de kommer igennem de øvelser som er
karaten.
