Eller tryk på bæltefarven for at se pensum:
Graduering
I SKIF DK er gradueringer (bælteprøver) inddelt i Kyugrader (elevgrader) og Dangrader (mestergrader).
Der er 10 elevgrader og 10 mestergrader.
Som begynder er man 10. kyu (hvidt bælte) og avancerer til 1. kyu (brunt bælte) inden man kan gradueres til 1. dan (sort bælte)
Gradueringer af kyugrader foregår internt i klubben hvert halve år og gradueringer til de første 3 mestergrader bliver afholdt 3 gange årligt i SKIF DK regi. Gradueringer til højere mestergrader bliver afholdt minimum hvert 2. år.
Indstilling
Det er instruktørerne som indstiller en elev til graduring. Der lægges vægt på:
- Forståelse og udførelse af teknikker
- Fremmøde
- Indstilling til at arbejde hårdt
- Lysten til at lære
- Respekt for de andre elever
- Kammeratskab
Selvom man er indstillet til graduering, er det den gradueringsansvarlige, som vurderer hvilken grad, der skal tildeles.
Forløb
Ved graduering gennemgår hver elev et fast pensum. Typisk er 3-4 elever på ad gangen og afhængig
af alder og niveau mere eller mindre selvstændigt. Det er en sortbælte med minimum 2. dan, som har ansvaret og tilladelsen til at graduere og vedkommende er oftest sekunderet af et par andre erfarne sortbælter.
Derudover er der en instruktør, som læser pensum op og evt. tæller for og guider de yngste.
Når alle har været på gulvet og vist pensum kigger graduøren og instruktøren på notaterne.
Her bliver hver elev gennemgået og grad bestemmes.
Efter votering modtager eleverne hver især kritik og resultatet af gradueringen sammen med et
diplom og evt ny bæltefarve:
Man kan dumpe, bestå eller bestå med en kali.
En kali er en bemærkning om at nogle af de teknikker man har udført under gradueringen ikke er helt iorden, men acceptabelt nok til at man består til næste grad med en bemærkning.
Det betyder at man skal forbedre disse teknikker til næste graduering. Man kan kun få tildelt kali til to gradueringer – derefter skal den fjernes før man kan gå videre:
Feks 7.kyu kali -> 6.kyu kali -> 6.kyu eller 5 kyu hvis man er rigtig dygtig (man kan ikke fortsætte til 5.kyu kali).
En gang imellem ses også, at der springes to grader, hvis eleven udviser ekstra god forståelse og
kunnen. Det er dog sjældent i de højere elevgrader.
Kihon
Kihon er det graduering starter med, hvor elever går frem og tilbage over gulvet, oftest 5 teknikker
ad gangen. Her viser eleven grundteknikker og deres tekniske færdigheder, som vurderes efter disse
kriterier:
- Teknikkens placering: Er teknikken rigtig i forhold til dens anvendelse. Kan man se forskel på
om stød er mod hoved eller mave. - Stillinger: Er stillingen udført korrekt. Balance og stabilitet samt en rigtig grundspænding.
Vægtfordeling i stilling skal være i orden. - Spark: Rammes der med den rigtige del af foden. Trækkes foden tilbage efter sparket.
- Kraft: Opnås den rigtige kraft i teknikken. Er der overspænding som gør teknikken langsom. Grundspænding skal være rigtig. Timing i teknikken skal være korrekt.
- Præcision: Laves teknikker korrekte og præcise. Udføres den korrekt uden overflødige
bevægelser. - Hofter: Viser eleven tydeligt forskel på åben og lukket hofte. Anvendes hoften aktivt til at
generere energi og kraft i teknikker. - Kombinationer: Er det muligt for eleven at kombinere flere teknikker.
Kata
Kata er en meget vigtig del af karate, det er gamle kombinationsmønstre af teknikker som skal
udføres på en meget fastlagt måde, hvor eleven viser sin evne til at udføre svære tekniske øvelser.
Disse serier af øvelser er blevet videregivet fra mester til elev gennem flere generationer. Mange er
så gamle at man ikke længere kender deres oprindelse.
- Mønster: Kender eleven mønstret i sin kata (også de skrå vinkler). Kan den udføres korrekt uden
at gå i stå eller gå forkert. Selv mindre tekniske fejl tæller med. - Rytme: En kata skal udføres med dens bestemte rytme. Alle pauser skal ligge præcis og alle
bevægelser har en bestemt hastighed de skal udføres i. - Bunkai: Eleven skal vide hvad alle teknikker kan bruges til; ellers tjener øvelsen ingen formål.
Teknikken skal kunne bruges praktisk og ikke kun teoretisk. - Kata valg: (ved grader hvor det er muligt). Når eleven selv har valgt en kata skal denne også
kunne udføre den. Vælg med omtanke. Hvis der vælges en svær kata forventes der også et
tilsvarende højere teknisk niveau.
Kumite
Kamp er en central del i karate og efterhånden som eleven stiger i graderne kommer det til at vægte
mere og mere i en graduering. I de højere grader vægter det 1/3 del af den samlede evaluering.
- Forsvar: Det primære ved forsvar er at undgå at blive ramt. Forsvareren skal ikke flygte fra
angriberen men blive i kampen. Parader skal udføres korrekt. De rigtige kombinationer skal kunne udføres. - Angreb: Angrebet skal udføres i god teknisk stil. Det er angribers pligt at forsøge at ramme
forsvareren. Angrebet skal udføres med fuld kontrol og ikke være til fare for forsvareren. Der skal angribes med hastighed, styrke og vilje, som svarer til elevens grad. - Afstand mellem kæmper: De to kæmpere skal udvise forståelse for hvilken afstand der er
bedst for dem at være i. Der skal udvises forståelse for de forskellige angrebslængder teknikker
har. - Placering: Både forsvarer og angriber skal udvise forståelse for deres placering i forhold til
modstander og hvilke stillinger og vinkler giver forskellige fordele og ulemper. Eleven skal kunne
flytte sig korrekt i stillinger. - Vilje til at kæmpe: Der skal udvises vilje til at deltage i kampen. Kæmperne skal være mentalt
klar og udvise beslutsomhed og gå på mod. - Valg af teknikker: Eleven skal vise forståelsen for teknikken. Udvise forståelse for egen fysiske
formåen. Skal kunne vælge en teknik som svarer til forholdet mellem angriber og forsvar.
Tilskuere
Alle er velkomne til at overvære gradueringen og tage billeder. En graduering kan dog tage lang tid og
for specielt mindre søskende kan det føles ekstra langt. Men de skal selvfølgelig være med alligevel
og så er der nogle gode legeområder for børn i idrætscenteret. Desuden byder klubben som regel på
kaffe, saft og kage.