Karate er mange ting, og der er nok ikke to personer der vil definere det på samme måde. I sin tid startede jeg karate, for godt og vel 32 år siden, hvor jeg var knapt 15 år, for mig i starten var det spændingen ved at lære karate, altså at lære at slås, og at teste sig selv fysisk, det er ofte hvordan det starter.
”Man lærer at flytte sine egne grænser og udvikle mental, emotionel og fysisk robusthed og styrke. Man lærer respekt for andre i hyggeligt samvær.”
– Arkalo Nørby 2 Kyu
Som barn har jeg været et mobbe ”offer” igennem min barndom, et mål for spot, og nem at få ned med nakken. Jeg har altid været en stor person, så ingen har nogen sinde turde gå efter mig en af gangen, altid 3-5 stykker, så de var sikre i deres sag, og i mange år var det hvordan det gik til. Jeg manglede modet, selvværdet, og selvtilliden til at gøren noget ved situationen, altså følelsen af magteløshed.
I karate, var jeg også den fysisk største, da i Australien stod jeg som regel et hovedet højere end mine jævnaldrende, da 190cm er ret høj der nede. Da jeg startede, ville Instruktøren ikke sætte mig sammen med hvid bælterne, og jeg blev sat sammen med lilla, stort set med det samme.
”Karate er en velegnede sport til hele familien, alle kan dyrke det sammen, alder og køn har ingen betydning.”
– Frank Christensen 8 Kyu
Det gav en del knubs – den gang var karate noget med at lære ved at når det ikke blev gjort rigtigt gjorde det ondt, øvelser skulle gentages 100’er af gange før næste øvelse, men med en modstander der skulle presse dig til at blive bedre. Missede du de første par slag, blev du ramt, og du sørgede for ikke at misse de næste 90 slag. Det var blive god, eller mærk konsekvensen.
En del mere ekstrem end den moderne undervisning, men dog meget effektiv. Jeg begyndte at opleve mine reflekser blev hurtigere, jeg kunne bevæge mig hurtigere, og reagere hurtigere end mit hovedet kunne følge med til. Dette var forventelig da det var jo fysisk træning, armbøjninger, reaktions træning, parader, forsvar og angreb, men det der overraskede mig var den mentale træning der kom igennem den fysiske.
”Før blev jeg hurtigt vred. Nu har jeg nemmere ved at finde ro. Og så har jeg fået nogle gode venner”
– Frederikke 8 Kyu.
I skolen havde mine plageånder opdaget at jeg gik til karate, så de begyndte at bruge det imod mig, de ville havde mig ned med nakken. Men.. I stedet for at trække mig som jeg plejede, vendte jeg mig om til fyrene, og sage, ”jeg gider simpelthen ikke det her mere, så enten tager vi det på sportspladsen til frokost, eller I lader mig være”, så var scenen sådan set sat.
Det var imod alle reglerne for klubben at bruge karate, selvom i Australien, er selvforsvar toleret meget mere end i Danmark, men jeg vidste dog også at jeg kunne godt give ham bank – 2 års karate træning havde lært mig hvad jeg kunne, men hvorfor skulle jeg sænke mig til hans niveau?
Folk der aldrig har trænet kampsport eller karate, ved ikke at det sjældent bruges uden for klubberne, da reglerne forbyder det, mens de også ikke ved at vi må kun bruge det til selvforsvar, ikke til angreb. Dog er der flere ting Karate som f.eks. at finde din modstanders svaghed, og i dette tilfælde var det uvidenhed, frygt og tvivl, men hvordan bruger man disse til at afvæbne din modstander?
Frokosten kom, og jeg gik ud på sportspladsen, hvor ca 1000+ elever havde samlet sig, i forventning om en slåskamp, sjovt nok havde lærerne endnu ikke fundet ud af der var noget usædvanligt i gærde, så det var lavet en ring af mennesker, og i midten stod min modstander og ventede. Spørgsmålet var, hvordan kunne jeg bruge hans tvivl og frygt i mod ham, uden at komme til at brug vold, disse tanker havde jeg ?
Jeg ankom til center af cirklen, og min modstander gjorde klar til at slås – jeg have ikke travlt, jeg ville varme op først
– ”Jeg gad ikke slå skulderen af led for at banke ham, så jeg ville varme op”
Dette gik han modvilligt med til så jeg fik mine venner til at stå og være mål, først for nogle stræk øvelser – mens jeg observerede min modstander, så begyndte jeg med at varme ben op, højere og højre spark – min modstander vare ved at være ret meget i bekneb. Det blev så at satse stort et par spark i hovedet højde (jeg kunne ikke cirkel spark på det tidspunkt, så bare en ”mae geri” – front spark), og jeg kunne se nervøsiteten eksplodere i hans ansigt… Jeg gik hele vejen til en ”tobi mae oshi geri”, som er et dobbelt hop spark – ser ud af mere end det er, men effekten udeblev ikke.
”Karate for mig er en stor del af min livsstil og påvirker mit fysiske såvel som mit mentale helbred og sikrer at jeg er i absolut balance.”
– Nick Dahl 1 Kyu
Jeg vente mig
om, og kiggede på min modstander, mens jeg annoncerede at ”jeg var
klar” og gik i ”camai” kamp stilling, og ventede, og
ventede..
Der blev helt stille. Jeg ventede, roligt, med
fokus på min modstander..
Han gik til den ene side…
Han gik tilbage til den anden side..
Han gik om bag ved mig (men jeg vidste at han ikke ville lave et kujon angreb bagfra, foran hele skolen, han ville tabe ansigt) – jeg blev stående og fulgte ham med hovedet.
…. Han
gik sin vej, – med højlydt protester fra alle eleverne..
Den første lære ankom, få sekunder senere og ville vide hvad der gik for sig ”ingenting var svaret, med et stort suk fra publikum”.
Jeg havde derefter ikke problemer med at blive mobbet, de forsvandt som dug for solen, og resten af min skole tid var fredeligt – dog sørgeligt at jeg skulle så langt hen for at ordne det.
Karate betød at jeg havde opdaget min egen selvværd, fandt min selvtillid, og min selvrespekt den dag, Jeg havde fundet ro i sindet, evnen til at tænke i pressede situationer, jeg kunne tage kontrol over min situation, og var ikke længere magtesløs, men jeg bemærkede ikke forandringen selv igennem træningen.
Træningen havde give mig disse værktøjer, så jeg behøvede ikke bruge vold, jeg kunne holde hovedet klar, og tænker hurtigere og mere præcist end min modstander, og vandt uden så meget som at løfte en finger.
Det vi træner i Dojoen, er noget der maksimal skal bruges i under 5% af situationer – kampen, men 95% af tilfældene er det ikke kampen der beskytter os, men vores mentale tilstand som kommer som en bivirkning af træningen i karaten, og Instruktørens vejledning.
Karate er mere
end kampsport, og lære at slås, selvom det er hvor det starter for
det fleste – men i realitet er det personlig udvikling på højt
niveau. Det er en livsstil, hvor respekt for andre og sig selv er i
højsæde, hvor selvtilliden, og selvværdet bliver bygget op igennem
træningen, fordi Karate (eller andre kampsport) har en fokus, at der
er kun en reel modstander, den sværeste, du nogensinde vil møde i
hele dit liv – dig selv. Kan du klare denne modstander, er alt
andet nemt.
Dog er det ikke en erstatning af en sund
livsstil, da sundheden kræver også en sund kost, som giver en
sundere krop, i kombination er det fantastisk, giver mere energi,
kraft, og lyst til livet.
Der er ikke nogen behov for at jagte igennem bælter, og status, det er ikke om at komme hurtigst igennem graderne, da det er bedre at komme rigtig igennem bælterne, lære tålmodighed, respekt, og kontrol, som leder hen til selvtillid og selv respekt.
Hvis du falder, eller gør noget galt, er det meste der vil ske, at nogen trækker på smilebåndet, der er ingen der griner, fordi vi har alle været der, uden undtagelse!
”Jeg underviser i karate, for at hjælpe andre til at finde deres interne styrke – det er en gave for livet, ikke for at lære dem at slås – det kan de allerede”
– Michael Nielsen 1. kyu
Karate giver nogle værktøjer der er gavnligt livet igennem, sammenhold, selvværd, selvdisciplin, og respekt for sig selv og andre. Dette er de grundlæggende værdier som Karaten giver dem der vælger at studere, og tage det til sig, det er ikke noget der direkte undervises i, men de kommer igennem de øvelser som er karaten.