Hirokazu Kanazawa

Kancho HIROKAZU KANAZAWA, (f. 1931)

En af verdens mest kendte og respekterede traditionelle karate mestre i live, Kanazawa Kancho (grundlægger), er den eneste karateka nogensinde som har vundet det berømte “All Japan Karate Championship” tre gange i træk.

 

Ved en lejlighed, vandt han finalen med et brækket håndled fra en foregående kamp. I de senere år har hans ældste søn, Nobuaki, vedligeholdt familiens omdømme ved at vinde de nuværende All Japan mesterskaber.

 

Selvom Kancho nu er en dedikeret Karateka, startede han oprindeligt som en Judoka i gymnasiet, hvor han opnåede graden 2. dan. Efter eksamen blev han optaget på Nippon Universitetet, hvor han en dag kom til at se studerende fra et andet universitet øve karate. Imponeret af deres evner, besluttede han straks at lære denne kunst i selvforsvar. De studerende, han havde set, var fra Takushoku Universitetet, der på det tidspunkt var de mest aktive i Karate udøvelse, og hans lyst til at lære karate var så stærk, at han skiftede til Takushoku.

 

Kanazawa blev snart en protege af Masatoshi Nakayama (10. Dan), og er en af de få tilbageværende karateka som er privilegeret ved at have studeret under sensei Gichin Funakoshi.

 

Det tog Kanazawa et og et halvt år med disciplineret træning for at nå 1. dan. Efter tre år fik han 2. dan og passerede de andre medlemmer af klubben, der var begyndt før ham.

 

I 1956 blev han gradueret 3. dan og bestod også instruktøreksamen. Den første All-Japan Karate turnering blev afholdt i Tokyo i 1957. Kanazawas højre hånd brækket på dette tidspunkt, og han ville ikke deltage. Hans mor var imidlertid kommet for at se ham, og da han ikke ønskede at skuffe hende, besluttede han at tage mindst én kamp. En læge måtte følge ham rundt for at kontrollere den brækkede hånd og sørge for at det ikke blev forværret på nogen måde efter hver kamp. Ved hjælp af sin venstre hånd til at finte og blokere og vente med den skadede højre hånd til det præcise øjeblik, vandt han alle kampe på et-point scoringer.

 

Kanazawa har haft mange skader. Han har haft to brækkede hænder, knuste fingre, en skadet skulder og ryg og har måttet have sting over sit højre øje og højre øre. Han er dog hurtig til at påpege, at disse skader var hans egen skyld.

 

I januar 1961 sendte JKA Kanazawa til Hawaii for at etablere karateskoler der. På det tidspunkt blev han tildelt 5. dan. Han etablerede en dojo og fungerede som konstitueret formand for Hawaiis Karate kongres. I maj 1963 forlod han Hawaii for at undervise i Europa og Japan.

 

I 1966 blev Kanazawa Chefinstruktør for Englands Karate Union, og JKA forfremmede ham til 6. dan det år. I 1973 forfremmede All Japan Karate Federation ham til 7. dan.

 

I 1978 forlod Kanazawa JKA og grundlagde Shotokan Karate-Do International Federation (SKIF). Siden da har han undervist og fremmet karate gennem SKIF, herunder tilrettelæggelse af flere karate verdensmesterskaber.

 

I december 2012 under VM i Sydney stoppede kancho officielt som bestyrelsesformand og ”World chief instructor” over verdens største Shotokan Karate organisation, Shotokan Karate-do International Federation, med over to og en halv million medlemmer på verdensplan i over 130 lande.

Kanchos søn sensei Nobuaki Kanazawa og sensei Manabu Murakami begge 7. dan, blev i denne anledning overdraget ledelsen af SKIF.

 

Ud over at Kanazawa kancho mestrer karate-do og har ekspertise med forskellige traditionelle våben, har han også har en meget omfattende viden om kinesisk Tai-Chi, efter at have studeret det under professor Wong i mere end tredive år.

 

I april 2000, under det 7. SKIF VM på Bali, blev kancho forfremmet til 10. Dan. Han er i øjeblikket den eneste nulevende Shotokan mester som har denne grad.

Skriv et svar